Vild Mad Festival på Årø

Lige nu er vi netop ankommet til Årø og er igang med at sætte op til årets Vild Mad Festival! Du kan læse meget mere om arrangementet her og finde deres flyer om hele arrangementet længere nede på siden!

Vild Mad Festivalerne sætter den lokale mad på menukortet. Region Syddanmarks strandsafaristationer konkurrerer om, hvem der serverer den bedste pølse med vilde urter til – den lokale natur i en pølsetarm.

Elever fra regionens kokkeuddannelser konkurrerer om, hvem der er bedst til at kreere en menu udelukkende med råvarer fra Aarø

Aarø på tallerkenen

Lørdagen byder på lækre smagsprøver fra festivalens pølsekonkurrence. En pølse kan være fyldt med alt fra ører og tryner til mel og vand, men her vil strandsafari-stationerne vise, hvad en pølse også kan være. Fyldt med det bedste lokale kød,urter, bær og andre råvarer og krydderier, der er helt specielle for strandsafariernes områder. Områdernes signaturretter.

 

Vild Mad Festivalen byder på mange oplevelser for festivaldeltagerne

Der bliver rig lejlighed til at komme ud i Aarøs smukke natur. På guidede ture får du lejlighed til at lære om øens spiselige vilde urter, tangen og øens fisk og skaldyr. En ornitolog vil fortælle om øens fugleliv. Der vil være boder med lokale produkter. Regionens fødevarebus serverer smagsprøver på Sønderjyske Fristelser og elever fra EUC Haderslev vil demonstrere, hvordan du selv kan lave dine egne pølser. Børnene får lejlighed til selv at tage på strandsafari og samle tang, krabber, snegle og andet godt, som de senere sammen med professionelle kokke vil tilberede over åben ild.

11329670_10205682292550913_422331972_nFlyer vedrørende hele arrangementet

Bag festivalen står Syddanske Madoplevelser, Småøernes Fødevarenetværk, Smagen af Fyn, Kulinarisk Sydfyn og Sønderjyske Fristelser. Festivalen er støttet af Nordea Fonden.

 

Festivalen bliver arrangeret i samarbejde med det traditionsrige grundlovsarrangement på Aarø 5. juni 2015