Nu sker det snart!

De fleste mennesker der har været i Svendborg centrum i dag, har ikke kunnet undgå at lægge mærke til at der sker ting og sager! Vi er i fulde gang med at gøre klar til markedet og har været det siden den tidlige morgen.
Teltene skyder op og imorgen ankommet vores udstiller, så alt er klar til jer og lørdag morgen!

Vi ses lige om lidt!

 

OBS! Vi gør opmærksom på at billetter til Nordisk Ostefestival samt Børnerestaurant her til aften er nedtaget fra hjemmesiden. Der er dog stadig rig mulighed for at købe billetter til begge dele, på dagene!

image

Program og Transport til Årets marked

Så nærmer markedet sig og årets program for events er klar til jer alle!

Programoversigt

Igen i år har vi endvidere samarbejdet med Fynbus og tilbyder derigennem eventbilletten til årets marked, hvor i kan komme nemt og billigt frem og tilbage med Fynbus på hele Fyn!

Fynbus Eventbillet

Den samlede udstilleroversigt er at finde her: Udstiller oversigt.

Medlemskab fornyelse 2014

Kære alle medlemmer.Logo

 

Så er tiden kommet til at forny årets medlemskab, hos Kulinarisk Sydfyn, hvis i stadig ønsker at støtte op om foreningen, få vores arrangementer til medlemspriser, kommer gratis ind til årets marked, etc.

Suppestenen 2014

I 2014 har vi allrede budt på mange forskellige events og kommer til at byde på endnu flere i løbet af året.

Heriblandt, har vi vores snarligt kommende Pasta aften, jeres mulighed for at lære at jage under vandet (og efterfølgende tilberedning af fangsten over bål), til juni en gastro aften på Tåsinge med tango og etnologiske fortællinger om lokalområdet.
Udover dette, er der selvfølgelig årets marked, hvor vi allerede har over 100 udstillere i midtbyen, vores efterårstur til Italien, den klassiske svampetur og meget, meget mere! Alle oplevelserne får i som medlemmer, selvfølgelig til endnu bedre priser, såvel som første prioritet på de største af dem.

Suppestenen

Til forskel fra tidligere år, vil vi i år bede jer om at købe og betale jeres medlemskaber over vores nye hjemmeside og shop.

I skal blot klikke på nedenstående link, hvorefter i føres direkte til shoppen og medlemsskabskøbet. I betale direkte med dankort. Vores betalingsplatform er igennem QuickPay, godkendt af NETS – helt igennem sikkert, hurtigt og nemt.

Klik her for fornyelse af medlemsskab

Når i afgiver jeres ordre, får vi så også automatisk jeres informationer, med adresse etc. som påkrævet.

Vær dog specifikt opmærksom på at have den rigtige e-mail adresse, det er her i modtager alle nyhedsbreve og umiddelbar kommunikation fra os. Check endvidere gerne at mailadressen ”kontakt@kulinarisksydfyn.dk” IKKE lander i jeres spam folder. Hvis den gør, vil i ikke kunne modtage ordrebekræftelser og nyhedsbrevene.

 

Priserne er, som sædvanligt:

Personligt medlemskab     kr. 150,-

Erhvervsmedlemsskab       kr. 290,- plus moms (kr. 362,50)

 

Har du nogen spørgsmål til medlemskabet, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os pr. mail, du får fat på Mikael på: kontakt@kulinarisksydfyn.dk og Hjalte på: hjal1130@edu.eal.dk

Billeder fra årets suppesten

Så er billederne her!

Vi takker for et fantastisk arrangement, der blev en bragende success! Vi havde 623 stemmende gæster igennem på dagen og endnu flere besøgende. Vi ser frem til at gentage det igen til næste år.

 

[AFG_gallery id=’7′]

Restaurationernes Dag!

Borgere fra Svendborg og omegn, kom og vær med til at kåre årets suppe og vinder af suppestenen!

Lørdag d. 01/03 kl. 10-13:30 inviterer restaurationerne i Svendborg og Omegn sammen med Kulinarisk Sydfyn og Maritimt Center til et sjovt, hyggeligt og anderledes madevent – Hos Maritimt center.

Ved at inddrage elementer som konkurrence og humor ønsker vi at skabe opmærksomhed omkring områdets forskellige dejlige kulinariske tilbud, derfor er det gratis at komme ind i varmen og smage på de deltagende spisesteders formåen udi suppekogningens mysterier, det er jer der bestemmer hvilken restaurant der skal vinde den 8 kg. tunge suppesten i år!

Præmien tager udgangspunkt i eventyret om Suppestenen, hvor en fattig tigger kogte suppe på en sten, men bad borgerne om at medbringe ingredienser til at gøre suppen lidt mere perfekt og derved med lidt snyd fik sat smag på suppen.

Dr. Hook har også skrevet sangen om The Wonderful Soupstone, dedikeret til alle verdens hårdtarbejdende mødre, dette har også været inspiration til præmien og mon ikke vi kommer til at høre den henover dagen?

 

Det er gratis at smage på supper fra følgende spisesteder:

Hotel Christiansminde
Salig Simons Gaard
Restaurant Pichardt
Den Fynske Bistro
Restaurant No. 5
Restaurant Svendborgsund
Arne B
Fru Larsen
Vester Skerninge Kro
Hotel Svendborg

 

Så har du nysgerrighed og interesse for Svendborgs mad-kulturliv så kom og smag på os!

sART danser med 70kg dej på scenen!

Som samarbejdspartner med sART, er det med glæde at Kulinarisk Sydfyn endnu en gang kan annoncere at de kommer forbi Fyn med et show, læs den fulde pressemeddelelse herunder.

 

Midt i en tid med LOW-carb diæter, stenaldermad, gluten allergi og opskrifter på brød uden mel danser sART danseteater sorgløst med over 70 kg dej på scenen. SPIS MIN GRIS er en sanselig og absurd danseforestilling for tre dansere og en musiker. Udviklet i samarbejde med den internationalt anerkendte Eating-designer Marije Vogelzang (NL)

Drevet og provokeret af den utrolige rolle MAD har fået i dag– har koreograf Sofie Christiansen skabt en forestilling som udforsker vores forhold til føde og krop og fascinerer publikum med en blanding af med humor, absurditet og skønhed. Tre dansere blender moderne dans med street og hiphop til et kraftfuldt udtryk imens tonekunstner Tine Louise Kortermand live skaber musik og lydbilleder med mad.
Forestillingen SPIS MIN GRIS er en rejse som består af en række historier og billeder inspireret af hverdagslivet. Om at bruge maden som statussymbol og selvfedme, eller som skam og trøst. Konkrete og nærværende billeder som fortæller om nydelse, seksualitet og selvkontrol. Ligegyldighed eller genfødsel. Om at give sig hen eller bare få for meget af alt det korrekte. Om at lege med maden og slå alt for store brød op. At dele maden, bryde brødet eller bare ville beholde det for sig selv.
Intet mad går i øvrigt til spilde ved forestillingerne – dejen bages løbende og fodres til svin på gårde i omegnen– SPIS MIN GRIS.

Pressen skrev ved urpremieren november 2012
“Munter og tankevækkende.” Anne Middelboe Christensen, Information
**** “Humoristisk. Grænseoverskridende og provokerende i sin brug af mad på scenen… Flot i sit samspil
mellem dans, musik og køkkenlyd, fra æggedeler-harpe og korn-caracas til knækbrøds-splashbækken og
æggeskals-percussions.” Iben Friis Jensen, Fyns Amts Avis.
Varighed: ca. 75 minutter

Der kan købes billetter til forestillingen på teater Momentum i Odense d. 18. og 19. marts kl. 20:00 via nedenstående link:
http://www.teatermomentum.dk/spis-min-gris/

Åbent Hus med Svendborg Fødevare Fællesskab

I sammenhæng med Svendborg Fødevare Fællesskabs første åbningsdag, inviterer vi jer alle med til åbent hus i det maritime centers pakhus, på bagsiden mod kajen, torsdag d. 16/1 kl. 16-18.

Vi laver et lille traktement med udgangspunkt i Skiftekærs økologiske udvalg af grøntsager på denne tid af året, i dagens anledning. Alle er velkomne til at komme og få lidt til ganen, imens i kan høre mere om initiativet og tankerne bag – samt måske melde dig ind.

 

Se mere om arrangementet her

 

Vi glæder os til at se jer alle!

Nyhedsbrev December 2013

December banker på døren og julen er lige om hjørnet.
Vi ønsker alle vores medlemmer, læsere, udstiller, venner og bekendte, en glædelig jul og godt nytår! I den søde ventetid kan du jo evt. læse vores seneste nyhedsbrev fra December samt referat af Generalforsamlingen i November.

Nyhedsbrev December 2013 samt Referat af Generalforsamlingen

De glædeligste julehilsner
Kulinarisk Sydfyn

En kulinarisk juletradition

7.-8. december er Kulinarisk Sydfyn endnu engang med til at arrangere julemarked i det stemningsfulde pakhus på havnen i Svendborg. I år er der blevet plads til 60 borde med alskens lækkerier, søde sager, kvalitetsoste, økologisk bagværk og kød, fynske røgvarer, lokale brændevine og gode øl. Lokale gårdbutikker kommer med honning, olie, mel, frugt og grønt, og i boderne med kunsthåndværk, strik, lækre sjaler, træarbejde og smykker er der masser af muligheder for at finde en original julegave.
I år holder sejlskibet Havet åbent skib ved kajen lige udenfor pakhuset, og alle er velkomne i skibet salon til grog og en julekage. I selve pakhuset er der mulighed for at købe glögg og æbleskiver, og både lørdag og søndag formiddag sørger en harpespiller for at julehyggen breder sig.
Gratis adgang begge dage fra kl. 10 til 15.

Udstillere på julemarkedet 2013:
Appetito
Midtfyns Bryghus
Strynø Frugthave
Øhavets Chokolade
Petragaard
Høkildegård
Gundestrup Mejeri og Bryghus
Aqua Vitae
Præsteskovgaard
Hellevgaard
Baguette
Uldbixen
Skiftekær Økologi
Det italienske Torv
Fynsk Røg
Det søde Liv
Taasinge Pennedrejeri
Malby Mix
Magnethjertet
Monito
Ratzow Design
Verdens Børn
Britta Kristensen
Sannie Terese Burén
Klaus Ankerstjerne
Laila Neumann
Hanne Lejbølle
Sezandra Vigh
Anette Engelsen
Marianne Nielsen
Ilona Hammershøj
Ingelise Østerberg
Lone Olstrup
Iben Finne Jacobsen
Rikke Romme
Jonna Lauridsen
Kristian Nybo
Kirsten Kjærgaard
Karin FrimodtDaugaard
Minna Weiskvist
Inge-Merete Hovendal
Mette Bosch
Ulla Christensen
Kirsten Hattesen
Anette Thillemann
Helle Rodam

 

[AFG_gallery id=’6′]

Fødevaremarkedet 2014

Så er datoerne for 2014’s fødevaremarked fastsat og vi ser frem til endnu en
gang at afholde vores traditionelle marked.

Vi glæder os meget til at se så mange som muligt d. 28. og 29. juni i 2014!

Åbningstiderne er for begge dage 10 – 17

Sted:
Svendborg Centrum

Der vil som sædvanlig være rig mulighed for smagsprøver, hvoraf nogle er
gratis, andre mod mindre betaling.