❌ ARRANGEMENTET ER UDSOLGT ❌
Fem af byens vinhandlere byder på vin og lækre hapsere på denne hyggelige tur rundt i Svendborgs gader.
Første stop er Gourmet Wine i Kullinggade 29 kl. 17.00, hvor alle får et armbånd på.
Derfra bestemmer I selv, i hvilken rækkefølge I vil besøge vinhandlerne, der alle ligger i gåafstand fra hinanden.
VINMENU OG HAPSERE:
Gourmet Wine, Kullinggade 29
Vin: Johannes Hörner Sauvitage Trocken
Hapser: Barolo-pølse
Vinen er fremstillet på en spændende ’ny druesort’, Sauvitage, der er svamperesistent, så vinmarkerne ikke behøver at blive sprøjtet.
Druesorten er en krydsning af Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Gris, og selve vinen Sauvitage Trocken er en frisk, sprød og tør tysk hvidvin, der forener god syre med livlige og frugtige noter, samt udsøgt mineralitet.
Vinsted, Klosterplads 5
Vin: Agricola Delle Selve, Emilia Romagna, Cabernet Sauvignon 2021
Hapser: Lagret Gruyere
Vinen fra den lille familieejendom i Emilia Romagna er ren og klar i sit udtryk.
Filosofien er lav intervention. Al høst og håndtering foregår manuelt. Der er ingen filtrering, og al produktion er økologisk.
Vild med Vin, Korsgade 7
Vin: Bodegas Montrabellòn, Finca Matambres Ribera del Duero
Hapser: Crustade med tomatpesto garneret med Comté
Monteabellòn-familien laver topklasse vine i et af de mest eftertragtede vinområder i Spanien.
I et område med utrolig mange dygtige vinproducenter markerer vinhuset sig som en stor udfordrer til nogle af områdets dyreste vine.
Porto Pires, Møllergade 28
Vin: Muralhas de Monção Vegan - Vinho Verde
Hapser: Hjemmebagt brød med bacalhausalat
En perlende Vinho Verde hvidvin af druesorterne Alvarinho og Trajadura.
Frugtig karakter med unge aromaer af især fersken og abrikos. God frugt i smagen, vedvarende, blød og tør med lang eftersmag.
Økologisk Vinimport, Møllergade 72
Vin: Vælg mellem 790 Pe-cats rødvin eller Gaia hvidvin
Hapser: Flutes med olivenolie og sortfodsskinke af kvaliteten Bellota
Begge vine er fra den biodynamiske vingård Loxarel, der er en af Kataloniens mest innovative vingårde.
790 Pe-cats er lavet på druerne Syrah og Garnatxa og er lagret 12 mdr. på lerampfora, 12 mdr. på egefad og minimum 12 mdr. på flaske.
Gaia er lavet på druen Sauvignon Blanc og lagret 3 mdr. på lerampfora og 3 mdr. på kastanjefad.
Rundturen slutter kl. 20.00.
PRIS: 275,-